23948sdkhjf

Aabybro Mejeri politianmeldt

En ny EU-forordning forbyder Aabybro Mejeri at bruge produktnavnet "Energitæt", men mejeri-direktøren nægter at ændre det.
Ifølge TV2 Nord har indehaver af Aabybro Mejeri, Niels Henrik Lindhardt, fået en bøde på 10.000 kroner, som han nægter at betale. Derfor er han nu blevet politianmeldt.

Sagen, som er blevet principiel for Lindhardt, handler om, at der er kommet en ny EU-forordning, som forbyder mejeriet at bruge navnet "Energitæt" på en is, der fremstilles specielt til underernærede patienter. Energitæt findes nemlig ikke på den liste af navne, som EU tillader, at man kalder sine produkter. Og det er noget pjat, mener direktøren, der understreger, at isen har været i produktion længe før forordningen trådte i kraft.

- Det er blevet en principsag. Jeg føler det lidt, som at hvis man har fået et barn og givet det et navn, så kommer myndighederne til barnets konfirmation og siger, at det navn må barnet ikke hedde det mere. Du skal finde et nyt navn. Jeg synes, det er latterligt, siger Niels Henrik Lindhardt.

Med opbakning fra Mejeriforeningen vil Niels Henrik Lindhardt nu trække sagen i retten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094